Testamente – alene uden børn

Sådan fordeles arven efter dig

- når du er alene uden børn:

Standardfordeling efter arveloven:

Arveloven bestemmer, at arven efter en person, der er ugift og ikke har børn, skal fordeles med 100% til den afdødes slægtsarvinger, dvs. forældre, søskende og nevøer/niecer. Du kan fuldstændigt frit vælge en anden fordeling efter eget ønske.

Læs om dine muligheder for selv at bestemme fordelingen →

Hvordan skal arven efter dig fordeles?

Særeje - lad arven blive i familien

Det er muligt for dig at bestemme, at den arv, som dine arvinger modtager fra dig, skal tilhøre dem som deres “særeje”.

At arven er “særeje” betyder konkret, at arven kan holdes udenfor en eventuel bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens evt. ægtefælle – arvingen kan altså tage hele arven med sig fra en evt. skilsmisse.

Læs mere om særejebestemmelse her →

Båndlæggelse af arven

Du kan også bestemme, at dine arvinger – hvis de arver i en tidlig alder – først må få arven udbetalt, når de er fyldt en bestemt alder.

Hvis en arving er under 18 år, når du går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men dette kan du vælge i testamentet helt eller delvist at forlænge, så den enkelte arving f.eks. først får udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 23 år.

En sådan båndlæggelse kan højst vare, indtil arvingen fylder 25 år.

Hvad kan jeg f.eks. bestemme i mit testamente?

  • Indsætte flere arvinger og selv vælge arvefordelingen mellem dem
  • Beskære arven for bestemte arvinger til kun tvangsarv
  • Fordeling af værdifulde aktiver mellem arvingerne
  • Gøre arven til arvingernes særeje
  • Båndlægge arven indtil arvingen fylder en bestemt alder
  • Tildeling af et bestemt beløb til andre end dine arvinger
  • Fordeling af dit indbo
  • Udpegning af bobestyrer (advokat)
  • Indsættelse af en personlig hilsen til arvingerne
  • Donation til velgørenhed
  • Hensættelse af beløb til begravelsesomkostninger

Skal vi sikre arven bedst muligt?

93 91 91 24

0
    0
    Din kurv
    Kurven er tom