Samlevertestamente uden børn

Sådan fordeles arven efter dig

- når du er samlevende uden børn:

Standardfordeling efter arveloven:

Dine forældre arver hver 50% af din formue. Hvis dine forældre er gået bort, arver dine søskende og er én eller begge af disse gået bort, arver deres børn – altså dine søskende.

Som ugifte samlevende/kærester arver I altså intet efter hinanden uden et testamente. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen, om I evt. har hus sammen, eller om I måtte få børn sammen. 

Ved at oprette testamente kan I ændre på denne fordeling ganske drastisk, så I arver 100% efter hinanden – og I vil endda på forhånd kunne inkludere en bestemmelse, der sikrer jer bedst muligt, hvis I senere skulle få børn – da vil I kunne arve 87,5% efter hinanden.

Læs mere om tvangsarv og muligheder for fordeling →

Hvordan skal arven efter jer fordeles?

Bestem selv fordelingen:

I kan helt frit vælge, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende samlever går bort. Hvis I har fået børn, skal børnene dog mindst arve 25% til deling, når den sidste af jer går bort – som tvangsarv.
Hvis I har planer om at få børn sammen, kan I allerede nu sagtens bestemme, at jeres børn skal arve jer, når I går bort – og samtidig fastsætte, hvad der skal ske med formuen, hvis I ikke kommer til at efterlade jer børn – f.eks. om arven i så fald skal tilfalde jeres respektive familier.

Særeje - lad arven blive i familien

Det er muligt for jer at bestemme, at den arv, som jeres arvinger modtager fra jer, skal tilhøre dem som deres “særeje”.

At arven er “særeje” betyder konkret, at arven kan holdes udenfor en eventuel bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens evt. ægtefælle – arvingen kan altså tage arven med sig fra en evt. skilsmisse og arven bliver dermed i dennes egen familie.

Læs mere om særejebestemmelse her →

Båndlæggelse af arven

I kan også bestemme, at jeres arvinger – hvis de arver i en tidlig alder – først må få arven udbetalt, når de fylder en bestemt alder.

Hvis en arving under 18 år, når du går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men dette kan I vælge i testamentet helt eller delvist at forlænge, så den enkelte arving f.eks. først får udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 23 år.

En sådan båndlæggelse kan højst vare, indtil arvingen fylder 25 år.

Hvad kan vi f.eks. bestemme i vores testamente?

  • Sikre mest mulig arv til hinanden
  • Indsætte flere arvinger og selv vælge arvefordelingen mellem dem
  • Beskære arven for bestemte arvinger til kun tvangsarv
  • Fordeling af værdifulde aktiver mellem arvingerne
  • Gøre arven til arvingernes særeje
  • Båndlægge arven indtil arvingen fylder en bestemt alder
  • Tildeling af et bestemt beløb til andre end jeres arvinger
  • Fordeling af jeres indbo
  • Udpegning af bobestyrer (advokat)
  • Indsættelse af en personlig hilsen til arvingerne
  • Donation til velgørenhed
  • Hensættelse af beløb til begravelsesomkostninger

Skal vi sikre jer bedst muligt?

93 91 91 24

0
    0
    Din kurv
    Kurven er tom