“Uskiftet bo” er en særregel i arveloven, der giver enhver ægtefælle ret til at overtage hele sin afdøde ægtefælles formue ved dennes død – dog såfremt visse betingelser er opfyldt.
Det betyder altså, at der ikke sker en egentlig bobehandling (kaldet “skifte”) efter den førsteafdøde ægtefælle – deraf navnet “uskiftet bo”.
Først når den længstlevende ægtefælle går bort, sker der bobehandling med arvefordeling, og her fordeles formuen med 50% til den førsteafdøde ægtefælles livsarvinger og 50% til den længstlevende ægtefælles livsarvinger.
Det er ikke uden ulemper at vælge uskiftet bo, og derfor skal uskiftet bo først og fremmest ses som en nødløsning for de ægtefæller, der ikke har nået at sikre hinanden med et testamente.
Hvis en afdød ægtefælle efterlod sig børn, arver disse som udgangspunkt 50% af formuen, og den længstlevende ægtefælle arver således kun de øvrige 50%.
Det betyder, at hvis der skal ske en egentlig bobehandling, skal den længstlevende ægtefælle udrede halvdelen af den førsteafdødes formue i arv til førsteafdødes livsarvinger, og det vil ofte have store konsekvenser for den længstlevende ægtefælle.
Det kan bl.a. betyde, at man er nødt til at sælge hus eller andre værdifulde aktiver, for at der er råd til at betale arvingerne. En løsning, som ofte hverken er i den afdøde ægtefælles, den længstlevende ægtefælles, eller i livsarvingernes interesse.
Man kommer ikke udenom, at uskiftet bo skal ses som en nødløsning for de ægtefæller, som ikke har nået at få oprettet testamente i tide, og at det klart bedste, som ægtefæller kan gøre for at sikre hinanden, er at oprette et testamente, hvori de testerer mest muligt til hinanden.
Ægtefæller kan i et testamente øge arven til hinanden fra 50% til 87,5%.
Det betyder, at den længstlevende ægtefælle kan leve videre for dét, der svarer til 15/16 af den fælles formue, mens kun 1/16 skal udredes i arv til førsteafdødes livsarvinger – og dette er i langt de fleste tilfælde mere end tilstrækkeligt til, at man ikke behøver hverken sælge huset eller optage lån for at kunne betale førsteafdødes livsarvinger deres arv.
Ægtefæller er desuden helt fritaget for betaling af arveafgifter efter hinanden, så der er ligeledes en økonomisk besparelse ved at lade ægtefællen arve mest muligt i et testamente. Læs mere om arveafgift her.
Længstlevende kan herefter frit gifte sig igen og i øvrigt frit råde over – og forbruge – af de midler, som han/hun modtager i arv. Længstlevende slipper således også for at være bundet af de øvrige begrænsninger, som følger med at vælge uskiftet bo.
Det bør tilføjes, at oprettelse af testamente ikke begrænser jeres mulighed for at sidde i uskiftet bo og stiller jer således kun bedre over for hinanden end arvelovens udgangspunkt.
Når den første ægtefælle går bort, er det den længstlevende ægtefælles egen beslutning, om han/hun ønsker at sidde i uskiftet bo, eller om der skal ske arvefordeling efter testamentet.
Hvis du har spørgsmål til arv og testamente, skal du ikke tøve med at kontakte vores team af jurister og juridiske specialister enten via mail, tlf. 93 91 91 24 eller via vores livechat – det er ganske gratis og uforpligtende. Vi har åbent alle hverdage 8-18.
