Hvis ikke I har oprettet testamente, arver den efterlevende ægtefælle kun halvdelen af førsteafdødes formue, mens den øvrige halvdel i stedet går til jeres børn. Det følger af arvelovens §§ 1 og 9, stk. 1.
I kan ændre i fordelingen med et testamente og sikre, at den efterlevende ægtefælle kommer til at arve hele 7/8 efter den førsteafdøde ægtefælle, hvilket svarer til, at den efterlevende af jer vil stå tilbage med 15/16 af den samlede fælles formue.
Hertil kommer naturligvis muligheden for samtidig at fastsætte, hvordan arven skal fordeles til jeres arvinger, når I begge er gået bort, samt vilkår for arven – alt sammen i ét og samme fælles testamente.
Vælger I at oprette både testamente og en ægtepagt, som indeholder såkaldt ‘ægtefællebegunstigende kombinationssæreje’, kan I sikre yderligere arv til den længstlevende. I vil kunne gøre sådan, så længstlevende kommer til at stå tilbage med hele 31/32 af jeres samlede, fælles formue i stedet for de 15/16, som maksimalt kan opnås, hvis I kun opretter testamente.
Eksempel:
Har I en fælles formue på f.eks. 3 mio. kr., vil oprettelse af ægtepagt samtidig med testamente altså betyde, at tvangsarven, som tilfalder børnene til deling ved den førsteafdødes død, vil blive halveret fra 187.500 kr. til 93.750 kr.
Hvis I sidder tilbage og tænker: “Vi behøver ikke et testamente – vi skal jo bare sidde i uskiftet bo efter hinanden!”, så kan I med fordel vælge at læse vores artikel om netop uskiftet bo, hvor vi forklarer, hvad uskiftet bo præcis går ud på, samt om de ulemper og den usikkerhed, der er forbundet med, at I gør uskiftet bo til den eneste mulighed for den længstlevende – hvis det da overhovedet vil kunne lade sig gøre i jeres tilfælde.
Hvis den ene af jer – eller I begge – har børn med andre end hinanden, vil børnene som udgangspunkt ikke arve lige meget fra jer, når I begge er gået bort.
Der vil i så fald være endnu en god grund for jer til at oprette et testamente – så kan I nemlig præcisere, hvordan arven skal fordeles børnene imellem efter jeres død, herunder f.eks. vælge at ligestille dem arvemæssigt, hvis det er jeres ønske.
Mange ægtefæller vælger, at deres børn skal arve hele formuen til ligelig fordeling, men vi ser også ofte, at man ønsker, at f.eks. ét barn skal arve enten mere eller mindre end de andre børn. Der er helt op til jer at bestemme.
I kan desuden bestemme, at arven skal være arvingernes særeje samt meget andet (se nærmere nedenfor)
Det er muligt for jer at bestemme i testamentet, at arven, som jeres arvinger modtager fra jer, skal være deres “særeje”.
Når arven er særeje, betyder det helt konkret, at arven kan holdes udenfor en evt. bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens ægtefælle. Arvingen kan altså beholde hele arven og skal ikke aflevere halvdelen til sin tidligere ægtefælle. Dermed beholdes mest mulig arv i egen familie.
Hvis en arving er under 18 år, når I går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men denne aldersgrænse kan I vælge i testamentet at ændre i både nedad- eller opadgående retning.
I kan f.eks. bestemme, at den enkelte arving først må få udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele udbetalingen op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 21 år.
