Som ugifte samlevende, der har børn, vil jeres børn arve alt fra jer, når I hver især går bort, hvis ikke I har oprettet et testamente.
Det gælder altså både hele den førsteafdødes formue såvel som hele den længstlevendes formue, og det er uden betydning, hvor længe I har boet sammen, og om I har hus og børn sammen.
Det er en udbredt misforståelse, at man som ugift samlevende automatisk kommer til at arve hinanden efter et bestemt antal år – I vil aldrig komme til at arve hinanden automatisk.
Det er åbentlyst, at det for mange ugifte samlevende vil være meget uheldigt, hvis hele den førsteafdødes formue tilfalder børnene, og der intet er til den efterlevende forælder.
I kan heldigvis nemt ændre på dette uheldige udgangspunkt ved at oprette et fælles testamente.
I testamentet vil I kunne bestemme, at I skal arve op til 7/8 efter hinanden, hvilket svarer til, at den længstlevende vil kunne komme til at stå tilbage med hele 15/16 af den samlede, fælles formue.
Et sådant testamente kaldes et “udvidet samlevertestamente”. Det særlige ved et udvidet samlevertestamente er, at det udover at sikre jer maksimal arv til hinanden, også medfører en række rettigheder for jer, som ellers normalt er forbeholdt ægtefæller.
Man kan sige, at I med et udvidet samlevertestamente vælger at stille jer som ægtefæller, der derudover vil arve mest muligt efter hinanden.
Vi tager højde for fremtiden:
Og bare rolig – vi indretter selvfølgelig testamentet sådan, at det stadig gælder, hvis I senere får flere børn, og/eller vælger at gifte jer. Da også ægtefæller vil kunne arve mere efter hinanden ved at oprette et fælles testamente, vil det derfor altid give mening for jer at oprette et testamente sammen, også selvom I måtte have planer om senere at gifte jer.
Vi sørger I alle tilfælde for, at I kommer til at stå bedst muligt over for hinanden arvemæssigt, hvis dette er jeres ønske.
Hvis den ene af jer – eller I begge – har børn med andre end hinanden, vil børnene som udgangspunkt ikke arve lige meget fra jer, når I begge er gået bort.
Der vil i så fald være endnu en god grund for jer til at oprette et testamente – så kan I nemlig præcisere, hvordan arven skal fordeles børnene imellem efter jeres død, herunder f.eks. vælge at ligestille dem arvemæssigt, hvis det er jeres ønske.
Mange samlevende vælger, at deres børn skal arve hele formuen til ligelig fordeling, men vi ser også ofte, at man ønsker, at f.eks. ét barn skal arve enten mere eller mindre end de andre børn. Der er helt op til jer at bestemme.
I kan desuden bestemme, at arven skal være arvingernes særeje samt meget andet (se nærmere nedenfor)
Det er muligt for jer at bestemme i testamentet, at arven, som jeres arvinger modtager fra jer, skal være deres “særeje”.
Når arven er særeje, betyder det helt konkret, at arven kan holdes udenfor en evt. bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens ægtefælle. Arvingen kan altså beholde hele arven og skal ikke aflevere halvdelen til sin tidligere ægtefælle. Dermed beholdes mest mulig arv i egen familie.
Hvis en arving er under 18 år, når I går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men denne aldersgrænse kan I vælge i testamentet at ændre i både nedad- eller opadgående retning.
I kan f.eks. bestemme, at den enkelte arving først må få udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele udbetalingen op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 21 år.
