Jeres børn arver 100% af jeres formuer, når I går bort. I arver altså som kærester/ugifte samlevende intet efter hinanden uden et testamente. Det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen, om I har hus sammen, eller om I har børn sammen.
Dette kan I dog ændre ganske markant ved at oprette et testamente. Her kan I nemlig testere 87,5% til hinanden, mens børnene har krav på at modtage 12,5% til deling som tvangsarv.
Denne fordelagtige fordeling forudsætter dog, at I har mindst ét fællesbarn, eller at I på tidspunktet for den førstes død har boet på fælles adresse i mindst 2 år – ellers vil I kun kunne arve 75% efter hinanden, mens børnene får 25%.
Vi sørger I alle tilfælde for, at I kommer til at stå bedst muligt over for hinanden arveretligt, hvis dette er jeres ønske.
I kan selv vælge, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort – dog skal samlet 25% af den længstlevendes samlevers formue tilfalde børnene til deling – som tvangsarv.
Hvis I har bonusbørn:
Hvis ikke alle jeres børn er fællesbørn, vil børnene ikke arve lige meget efter jer. Størrelsen på det enkelte barns arv vil afhænge af, om barnet er jeres fællesbarn eller kun den enes barn. Derudover har det betydning for den interne fordeling af arv mellem børnene, hvilken rækkefølge, I går bort i. Den længstlevende samlevers børn vil som udgangspunkt arve mere end den førsteafdøde samlevers børn.
Det er muligt for jer at bestemme, at den arv, som jeres arvinger modtager fra jer, skal tilhøre dem som deres “særeje”.
At arven er “særeje” betyder helt konkret, at arven kan holdes udenfor en eventuel bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens evt. ægtefælle – arvingen kan altså tage arven med sig fra en evt. skilsmisse. Dermed beholder i mest mulig arv i familien.
I kan også bestemme, at jeres arvinger – hvis de arver i en tidlig alder – først må få arven udbetalt på et senere tidspunkt.
Hvis en arving er under 18 år, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men dette kan I vælge i testamentet helt eller delvist at forlænge, så den enkelte arving f.eks. først får udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 21 år eller senere.
En sådan båndlæggelse kan højst vare, indtil arvingen fylder 25 år.
