Som ægtefæller uden børn arver i hele hinandens formue, hvis ikke I har oprettet testamente. Det følger af arvelovens § 9, stk. 2.
Når den længstlevende af jer går bort, fordeles arven med 1/2 til hver af jeres respektive slægter, hvis ikke I har oprettet testamente. Det betyder, at jeres evt. søskende, nevøer, niecer, eller evt. fjernere slægtninge vil arve jer, og den præcise fordeling vil afhænge af jeres familiers sammensætning på tidspunktet for længstlevendes død.
Hvis I gerne vil undgå en situation, hvor tilfældige familiemedlemmer vil komme til at arve jer, men gerne selv vil bestemme, hvem der skal være jeres arvinger, kan I nemt gøre dette ved at oprette et fælles ægtefælletestamente.
Her kan I desuden fastsætte, hvilke vilkår, der skal gælde for den arv, som jeres arvinger modtager fra jer – f.eks. at den skal være arvingernes særeje, samt meget andet (se nærmere nedenfor).
Det er muligt for jer at bestemme i testamentet, at arven, som jeres arvinger modtager fra jer, skal være deres “særeje”.
Når arven er særeje, betyder det helt konkret, at arven kan holdes udenfor en evt. bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens ægtefælle. Arvingen kan altså beholde hele arven og skal ikke aflevere halvdelen til sin tidligere ægtefælle. Dermed beholdes mest mulig arv i egen familie.
Hvis en arving er under 18 år, når I går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men denne aldersgrænse kan I vælge i testamentet at ændre i både nedad- eller opadgående retning.
I kan f.eks. bestemme, at den enkelte arving først må få udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele udbetalingen op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 21 år.
