Når du opretter testamente, kan du vælge at indsætte en bestemmelse om båndlæggelse af arven. Båndlæggelse er kort sagt en rådighedsindskrænkning over arven, som både kan angå hele arven eller en bestemt andel af arven.
En båndlæggelsesbestemmelse vil ofte gå ud på, at arvingen først må få arven udbetalt, når arvingen er fyldt en bestemt alder. Der findes dog flere former for båndlæggelse, som alle er beskrevet i det følgende.
Båndlæggelse af udbetalte summer fra pensions- og forsikringsselskaber kan ikke ske i testamentet, men skal ske ved henvendelse til det pågældende selskab.
Hvis den afdøde har indsat en bestemmelse om båndlæggelse, og betingelserne for båndlæggelsen, der er bestemt i testamentet, er opfyldt, vil arven blive indsat på en låst konto i en såkaldt “godkendt forvaltningsafdeling”, som er et pengeinstitut, der er godkendt til at opbevare båndlagt arv. Her vil arven forblive båndlagt, indtil betingelserne for frigivelse af arven er opfyldt.
Arvingen kan dog – uden at betingelserne for frigivelse af arven endnu er opfyldt – alligevel søge om at få frigivet arven, hvis arven kun er af mindre værdi, hvis båndlæggelsen udelukkende er indsat for at chikanere arvingen, eller hvis båndlæggelsen ikke længere findes at være tjenestenyttig. Det er Familieretshuset, der træffer bestemmelse om, hvornår betingelserne for frigivelse af arven er opfyldt.
